DTU augustkursus 5. august - 25. august Deltagerne vil få udleveret ringbind, faneblade, blok, fotokopier og alt, hvad der er brug for i forbindelse med undervisningen. Det er rigtig godt, hvis deltagerne selv medbringer laptops. 7.30 Morgenmad 8.30 - 10.00 Danskundervisning 10.00 - 10.30 Pause 10.30 - 12.00 Danskundervisning 12.00 Frokost 13.00 - 15.00 Eftermiddagsprogram 18.00 Aftensmad 19.00 Aktivitet 21.00 Aftenkaffe Fri i weekenderne.. Man skal forvente en times hjemmearbejde dagligt. - gerne i hyggelige grupper med klassekammeraterne… Vedrørende danskundervisningen Danskundervisningen er et begynderkursus, hvor du først og fremmest lærer at samtale på dansk. Undervisningen foregår udelukkende på dansk, og lærerne bruger ikke fællessprog som engelsk eller lignende. Allerede efter første dag er du i stand til at hilse og præsentere dig på dansk. Efter tre uger kan du tale om mange dagligdags ting på dansk. Undervejs lærer du den svære danske udtale, som ikke lægger sig op af skriftsproget. Du vil også kunne gennemføre samtaler i nutid og før nutid om de mest basale emner som indkøb, familieforhold, studier og den slags. Endvidere får du en masse information om danskerne og Danmark. Vedrørende eftermiddagsprogrammet Eftermiddagsprogrammet er meget varierende. Det vil overvejende foregå på engelsk. Her får du et indblik i danske forhold som økonomi, skattesystem, det sociale system, arbejdsmarkedsforhold, folkekirken, design, uskrevne regler og meget andet. Vedrørende aftenprogrammet Nogle aftener vil der være et kort program. Det er typisk af en temmelig afslappet karakter. Det kan være en opgave, der skal løses, et sportsarrangement, en lille udflugt, opførelse af sketches, en grillaften eller noget helt andet. Den sidste aften arrangeres der en stor afslutningsfest med et live band! Weekenderne Principielt har du fri i weekenden. Der er meget kort afstand til skoven og stranden; der er heller ikke langt op til byen, og der er mulighed for at låne cykler. Der er en time til Århus. Vi arrangerer en udflugt til Mols Bjerge. Du bor sammen med 60 andre unge mennesker fra hele verden, så I kan også selv arrangere noget eller slappe af og lave hjemmearbejde. I det hele taget er der muligheder nok. Vedrørende 2dagestur Den 13. – 14. august skal vi på tur til Vesterhavet, hvor vi skal bo i en lejr, hvor vi selv laver mad og griller om aftenen. På vejen skal vi opleve dele af Danmarks natur, kultur og historie. Vi skal også besøge Grundfos. tilbage til forsiden ![]() |